Til Sclerodermiforeningen.
Tak for henvendelse dateret 19. november 2018 vedr. ekkokardiografiske undersøgelser af patienter med systemisk sclerodermi.
Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) er enig i, at patienter med sklerodermi bør følges med årlige ekkokardiografier, men mener at DCS kan have svært ved at implementere dette. Det er reumatologerne der primært følger disse patienter, og DCS’ indtryk er, at disse patienter ikke kun følges på Skejby og Rigshospitalet, men også kan ses på andre matrikler. Eksempelvis ses mange patienter også i Odense, hvor det vides, at patienterne skannes årlig. Vi anerkender dog, at der godt kan være afdelinger, hvor dette ikke sker.
Vi har besluttet, at anføre i det nye kapitel om pulmonal hypertension i vores nationale behandlingsvejledning (NBV), at patienter med sklerodermi bør ekkokardiograferes årligt, men da reumatologerne ikke læser NBV, er DCS ikke overbevist om, at det løser problemet.
Venlig hilsen
Henrik Steen Hansen
Overlæge, dr.med.
Formand for Dansk Cardiologisk Selskab
Hjertemedicinsk afd. B
Odense Universitetshospital
DK-5000 Odense C
Tlf.: +45 65 41 20 40
Mobil: +45 29 44 02 01
E-mail: henrik.steen.hansen@rsyd.dk