Den 27. maj 2025 blev et nyt medicinsk studie offentliggjort i forhold til behandling af flere typer lungefibrose. Det er fase-3 studier hvor medicinen testes i en stor gruppe patienter, her over 1000 personer, for at bekræfte effekten af medicinen. De to studier benævnes Fibroneer-IPF og Fibroneer-ILD af Boehringer Ingelheim A/S.
Medicinen er til behandling af idiopatisk pulmonal fibrose (IPF) og progressiv pulmonal fibrose (PPF).
Elisabeth Bendstrup, ph.d., professor og overlæge på Afdelingen for Lungesygdomme ved Aarhus Universitetshospital, udtaler til medicinsk tidsskrift:
Elisabeth Bendstrup peger samtidig på, at begge studier viser, at patienter med lungefibrose falder i FVC og altså udviser sygdomsprogression på trods af behandling med enten nintedanib eller pirfenidon i nerandomilast-placebogrupperne. Der er med andre ord fortsat et stort behov for ny og mere effektiv behandling.
Det er uvist om behandlingen kommer i brug i Danmark. Det forventes, at den amerikanske lægemiddel-myndighed Food and Drug Administration (FDA) og den europæiske lægemiddelmyndighed European Medicines Agency (EMA) skal godkende behandlingen. Derefter vurderer Medicinrådet i Danmark om den ny behandling skal anvendes i Danmark.
Her kan du læse de videnskabelige abstracts – der kræves abonnement for at læse artiklerne i fuld tekst
Nerandomilast in Patients with Idiopathic Pulmonary Fibrosis
Nerandomilast in Patients with Progressive Pulmonary Fibrosis