Lider du af en autoimmun gigtsygdom – eksempelvis leddegigt, muskelgigt, myositis eller sklerodermi – og har du som følge af din gigt fået en lungesygdomsdiagnose, vil VIVE gerne høre fra dig.
VIVE er i gang med at undersøge, hvordan patienter med en autoimmun gigtsygdom, hvor lungerne bliver påvirket, oplever at få deres lungesygdomsdiagnose. Målet er at forbedre og ensarte den måde fagpersoner kommunikerer om lungesygdommene til gavn for patienter og ansatte i sundhedsvæsenet.

Hvad spørger VIVE om?
Interviewet kommer til at handle om dine erfaringer, da du fik din lungesygdomsdiagnose. VIVE vil blandt andet spørge til, hvordan du oplevede at få din lungesygdomsdiagnose? Hvordan du oplevede måden, der blev talt om lungesygdommen? Og hvilke behov for information du har haft på forskellige tidspunkter i forløbet?
Vil du hjælpe VIVE?
Send en mail til Mette Brehm Johansen, senioranalytiker i VIVE, på mebj@vive.dk
Eller ring på tlf. 33 48 08 46
Du skal også være velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om projektet.