Event og koncert d. 6. Maj 2023 – Koncertsalen i Musikkens Hus – Aalborg
“Til dem som kæmper fra skyggerne”
Storladen og romantisk musik for orgel og et 40-mands strygerorkester, der ophøjer fortællinger fra mennesker og familier som kæmper fra samfundets skygger mod ufattelige odds. Fortællinger om stor lidelse, men om endnu større mod.
Således introduceres verdenspremieren på The Gratitude Concert – et nyt klassisk værk af den danske komponist Martin Byrial.
Koncerten, der dirigeres af Henrik Vagn Christensen, er en musikalsk bearbejdning af livshistorier fra pårørende og patienter med kronisk sygdom, tilsendt komponisten i 2022. Beretninger fra liv med blandt andet ME, Parkinson’s, Autisme, Menières, Otosclerose, Borrelia og Tuberøs Sclerose. (Redaktion: Sklerodermiforeningen er glade for at kunne fortælle at én af vores medlemmer har bidraget med fortælling til den musikalske bearbejdning).
Gennem myter og universelle symboler har Byrial behandlet fortællingerne og omdannet dem live på youtube.com/@martinbyrial til de musikalske motiver, der nu står som kernen i koncerten.
Som publikum kan man forvente programmatisk og melodiøs musik med kraftige, brusende temaer og store følelser, skrevet midt i og inspireret af det dramatiske, Nordjyske landskab.
Koncerten er skrevet specifikt til koncertsalen i Musikkens Hus og dens prægtige orgel, og rejser gennem livsviljen, vreden, afmagten og modet, for måske at finde håbet.
Verdenspremieren bliver omdrejningspunktet for en aften med optakt og taler fra prominente skikkelser fra kultur, politik, region, patientorganisationer, kirke og sundhedsvæsen. En aften hvor alle, der har sygdom inde på livet, kan opleve en koncert til deres ære, og et arrangement for dem, som vil vise deres opbakning til de mennesker i vores samfund som ikke selv har en stemme.
I 2015 blev Martin Byrials partner, komponisten og produceren Tonje T. S. Norheim alvorligt syg, og de har siden befundet sig i en brutal kamp for hendes overlevelse og hendes tilbagevenden til livet – som tusinde af andre danskere, uden hjælp fra det danske sundhedsvæsen.
Byrial har hele livet arbejdet med at omsætte fortællinger fra mennesker til musik. Han er bedst kendt som komponist, pianist og forsanger i det symfoniske rockorkester LISERSTILLE, der var en stor del af gennembruddet for den såkaldte post-rock i Skandinavien i det tidlige årtusinde. Siden rettede han fokus mod den klassiske musik, for at arbejde med universelle fortællinger i deres største format som koncert- og filmkomponist.
Essentielle links og tags:
Koncerten: https://musikkenshus.dk/kalender/events/klassisk-og-opera/the-gratitude-concert
Køb billet: https://www.ticketmaster.dk/event/528863
Følg kompositionsprocessen: https://link.byrial.studio/Vlog
Følg på Facebook: https://link.byrial.studio/Facebook
Martin Byrial Info/bio/music: https://link.byrial.studio/OfficialWebsite
thegratitudeconcert #millionsmissing
Øvrige links:
Livestream playlist: https://link.byrial.studio/Livestreams
Listen to the Podcast: https://link.byrial.studio/Podcast
Share your story at: https://link.byrial.studio/ShareYourStory
Support the project at: https://link.byrial.studio/Support
LinkedIn: https://link.byrial.studio/LinkedIn
Twitter: https://link.byrial.studio/Twitter
Se video interview og forberedelser fra salen her.