Syd og Sønderjylland

Her er alle folk velkomne.

Vi dækker et bredt geografisk område fra Henne til Kolding i nord og derfra sydpå. Det betyder at der som regel er en del kørsel når vi samles. Men vi plejer at kunne arrangere det sådan at det ikke er de samme folk der skal køre lige langt hver gang.

I netværksgruppen kan der snakkes om alt vedr. sygdom og alle spørgsmål prøver vi at finde et svar på. En samtale indledes ofte med: ”Jeg har prøvet…. Har I det på samme måde?”. Det sker også at der snakkes om alt andet mellem himmel og jord som nu lige beskæftiger os. Frem for alt er det rigtig godt at finde ud at man ikke står alene med denne her mærkelige sygdom.