Du er her: Forside Information Nyheder Skal du køre langt for at få taget en blodprøve?

Skal du køre langt for at få taget en blodprøve?

 

Skal du køre langt for at få taget en blodprøve, forud for en kontrol på sygehuset? I Region Midtjylland skal vores medpatienter til Århus for at få taget en blodprøve, istedet for at kunne få taget blodprøven hos egen læge. Det koster unødig energi og i nogen tilfælde en meget lang køretur, som måske kunne undgåes.

 

Vi har skrevet til Danske Patienter, for at bede dem undersøge sagen. 

 

Nyt i sagen kommer ud, så snart vi har nyt fra Danske Patienter.

 

 

 

Du kan læse Sklerodermiforeningens brev til danske patienter her:

 

 

 

Nogle af vore medlemmer med bolig i region Midtjylland har gjort os opmærksomme på et problem, de har fået med blodprøvetagning forud for ambulante kontroller. De ambulante kontroller foregår i Århus for disse medlemmers vedkommende, og det betyder at der er lang vej fra hjemmet, i mange tilfælde endog overordentligt langt. Det kan der ikke ændres på, da der kun kan være ganske få centre for behandling af sklerodermipatienter. Forud for kontrollerne skal der altid tages div. blodprøver således at svarene foreligger ved ambulatoriebesøget, da de er et vigtigt led i vurdering og behandlingsplanlægning. Tidligere har patienterne kunnet få taget blodprøverne lokalt, men dette er nu ændret, således at det kun kan tages ved det sygehus, hvor resultaterne skal bruges. Der er set fra ledelsens side formentlig gode grunde til dette, men for patienterne betyder det nu, at den lange rejse til kontrol-sygehuset skal foretages 2 gange med en uges mellemrum hver gang de skal til kontrol, og det opleves som en unødig ekstra belastning af en sårbar patientgruppe.

 

Vi har valgt at skrive til jer og bede jer om at undersøge og forhåbentlig få ændret dette forhold, dels fordi problemet berører alle kroniske patienter i området – ikke blot vore medlemmer – dels fordi vi som en lille patientgruppe og –forening, der drives udelukkende med frivillige kræfter ikke har resurser til at løfte en sådan sag.

 

 

Med venlig hilsen

SKLERODERMIFORENINGEN

 

Grete Bille

Formand og koordinator netværk Sjælland

Mobil tlf.: 23245528

Mail: gretebille@gmail.com; greb@greb.dk

HOTLINE


Hvad enten du er nydiagnosticeret eller er stødt på nye udfordringer, så kan det nogle gange være godt at have én at tale med.  
Læs mere



 

 

NYHEDSBREV


Tilmeld dig nyhedsbrev her.

 

Ønsker du ikke flere nyhedsbreve? Klik her.  

 

 

 

Følg også med på Facebook
FØLG OS PÅ FACEBOOK

 

 

 

FESCA Dansk Sklerodermi og Raynaud forening er medlem af FESCA, the Federation for European Scleroderma Associations. Læs mere