Du er her: Forside Information Nyheder Overvældende pengegave til foreningen

Overvældende pengegave til foreningen

 

Vi har i Sklerodermiforeningen fået en fantastisk pengegave her i starten af året:

 

De pårørende til Jørgen Østergård Sandberg, som havde sklerodermi, ønskede til hans bisættelse lørdag d. 6. januar at modtage penge til vores forening i stedet for blomster. Det var helt overvældende for os, da der kom ca 14.500 kroner ind via bankoverførsel og mobilePay, så vi kan heraf se, at Jørgen var et utroligt populært menneske.
Vi i foreningen deler sorgen over Jørgens alt for tidlige bortgang med de pårørende, og vi er dybt berørt af, at de evnede at tænke på foreningen på denne måde midt i deres sorg og meget svære tid, og bidraget vil gå til Sklerodermiforeningens arbejde for at sikre tidlig diagnose af sklerodermi og af de komplikationer, som kan støde til, idet tidlig diagnose er altafgørende for vores prognose med sygdommen.

 

Hvis DU nu sidder og tænker: "Jeg vil da også gerne give et tilskud til foreningens arbejde", modtager vi med stor taknemmelighed alle beløb...store som små...enten via bankoverførsel på 7120-1080927 eller mobilePay 11012 , hvor du  skriver "gave" + dit navn i meddelelsesfeltet. Hvis du ønsker det, vil vi godt offentliggøre dit navn, men du kan også donere anonymt.


Der er også god mulighed for at støtte os fast ved at blive "støttemedlem" for 150 kr. pr. år, hvis du ikke selv har sklerodermi... eller at blive medlem til 300 kroner pr. år, hvis du selv har sklerodermi eller raynaud.

 

Vi kan på nuværende tidspunkt desværre ikke gøre, så der er skattefradrag på en indbetaling til os, da foreningen er for lille. Vi har i dag en fast indtægt pr. år via kontingenter på godt 60.000 kr., og man skal have en fast årsindtægt på mindst 150.000 kr, så der er lang vej endnu.....MEN "jo flere vi star sammen, jo stærkere er vi."

 

På bestyrelsens vegne, kasserer Birthe Ilsø Jensen.

HOTLINE


Hvad enten du er nydiagnosticeret eller er stødt på nye udfordringer, så kan det nogle gange være godt at have én at tale med.  
Læs mere



 

 

NYHEDSBREV


Tilmeld dig nyhedsbrev her.

 

Ønsker du ikke flere nyhedsbreve? Klik her.  

 

 

 

Følg også med på Facebook
FØLG OS PÅ FACEBOOK

 

 

 

FESCA Dansk Sklerodermi og Raynaud forening er medlem af FESCA, the Federation for European Scleroderma Associations. Læs mere